Så er vi hjemme med vores lille Karla. Vi kom hjem i onsdags, men det tager sørme tid at have sådan et lille væsen, så jeg har ikke nået at opdatere alt hvad der skulle opdateres. Fødslen var hård, men den gik godt. Jeg havde veer i 24 timer og var 20 minutter om at presse hende ud med hjælp fra jordemoder Charlotte - så det gik jo rimelig hurtigt.
Vi fik en lidt hård start med gulsot og en slap Karla, der ikke havde kræfter til at spise, og det blev hun jo ikke mere frisk af. Jeg havde også lidt problemer efterfølgende, pga. den epidural jeg fik under fødslen. Det endte med at vi blev næsten en uge på fødeklinikken på Hvidovre.
Det er dejligt at være hjemme igen. Amningen går godt, tror jeg. Det er lidt svært at vurdere, eftersom vi endnu ikke rigtig ved hvor meget der kommer ud når hun spiser? Her er hun så:
1 kommentar:
Hej.
Hvor er Karla bare sød. Dejligt at høre at I har det godt og er kommet godt hjem.
Billederne vækker gode minder om en skøn og lidt hård tid...
Vi glæder os til at se jer
Kh Jette og Carsten
Send en kommentar