torsdag den 31. januar 2008

Madøre

Karla er vild med at spise grød. Hun siger nyde-lyde efter hver skefuld og spjætter med arme og ben når hun ser skeen. Indtil videre har vi prøvet to forskellige slags grød, Quinoa og majsgrød. Sidstnævnte er favoritten. Snart skal vi prøve risgrød også. Alt er hjemmelavet og økologisk.
I morgen kommer den første kasse økologisk frugt og grønt fra Årstiderne. Grøntsagsmosen, som vi også så småt er begyndt på, skal selvfølgelig være så sund som muligt. Her til aften fik Karla en lille portion gulerodsmos. Vi må konstatere at grøden stadig er favoritten. I morgen står den på kartoffelmos.
Vand var i starten ikke lige sagen, indtil moderen fandt ud af, at det var for koldt. Når det er lidt halvlunkent, ryger det lige ned.




Ingen kommentarer: